- et tilbud til ældre og handicappede.
Er det blevet svært at komme på biblioteket? Hvis du på grund af alder, gangbesvær eller handicap ikke er i stand til at benytte biblioteket er AssensBibliotekernes service
”Biblioteket kommer” måske noget for dig.
Med
”Biblioteket kommer” har du mulighed for at få leveret materialer fra biblioteket, fast en gang om måneden. Som bruger af
”Biblioteket kommer” kan du låne de samme materialer som bibliotekets øvrige brugere. Biblioteket tilbyder bl.a. lån af lydbøger på cd, mp3 eller kassettebånd samt musik på cd, tidsskrifter og film. Du kan naturligvis også låne bøger med stor skrift, hvis synet svigter.
Som bruger af
”Biblioteket kommer” har du en fast kontaktperson, blandt bibliotekets personale, som finder materialer til dig ud fra dine ønsker og bestillinger.
Hvis
”Biblioteket kommer” er noget for dig, kan du eller dine pårørende kontakte dit lokale bibliotek og høre nærmere om mulighederne for at komme med i ordningen.
Siden er oprettet 24.03.2010. Siden er opdateret 14.04.2010.