Søg Sitemap Tekstversion Læs op Udskriv Større tekst Mindre tekst A-Å
Illustration
Forside Om bibliotekerne Det sker Inspiration Vi tilbyder For børn For unge
Menu
Find materiale

Søg

Søg og reserver

 

Bogsalg i Vissenbjerg

kasserede bøger.jpg
Stort Centermarked i Vissenbjerg

Lørdag d. 30. august opfordres alle til at kigge forbi Vissenbjerg Centret fra kl. 9-13, hvor der – traditionen tro – afholdes Centermarked med masser af gode tilbud og underholdning for hele familien.

Vissenbjerg Bibliotek har ryddet op på hylderne og sælger bl.a. tegneserier, cd’er, blade, romaner, fagbøger, børnebøger og billedbøger. Derudover står Biblioteket for børnedyrskue med diplomer til alle deltagere samt fine præmier til de mest kreative præsentationer. Tilmelding skal ske til Vissenbjerg Bibliotek senest mandag d. 25. august.

Super Brugsen byder – ud over kaffe & rundstykker - på restmarked med non-food varer og slagteren sælger pølser fra grillen.

I år er der endnu flere boder end normalt:
- Fredskov Smykker sælger smykker fra Bali
- Bentes Tøjhus – restsalg af børnetøj
- Ansigtsmaling ved Louise Hansen
- Vissenbjerg velvære sælger skønhedsprodukter
- Tøj fra Green House til modebevidste kvinder
- Tupperwareprodukter
- Staudehaven
- Bag snobrød med hjælp fra Spejderne
- Apoteket har gode tilbud
- Blomster fra Smillas blomster

Desuden holder Lokalhistorisk Arkiv åbent og endelig er der mulighed for at besøge Hjerteforeningens bus, hvor man kan få målt blodtryk og blive vejledt om mulighederne for at stabilisere det.

Musikken bliver i år leveret af Odense Tamburkorps samt ”Los Moskitos” fra Vissenbjerg Musikskole. Tamburkorpset laver sammen med Spejderne optog gennem byen og spiller herefter på Centerpladsen, hvor interesserede kan prøve kræfter med diverse instrumenter.

Programsatte punkter:

Kl. 8.30 Optog gennem byen med musik fra Odense Tamburkorps og fanemarch ved Spejderne. Optoget udgår fra Spejderhytten på Bakkevej
Kl. 9.00 byder Super Brugsen på gratis kaffe, 1 Enkelt & rundstykker
Kl. 9.00-10.00 spiller Tamburkorpset på Centerpladsen. Der vil være mulighed for at prøve forskellige instrumenter
Kl. 10.00-11.30 er der børnedyrskue. Thorke Østergård fra Vissenbjerg Terrariet er dommer, og han belønner de mest kreative præsentationer
Kl. 11.00-11.30 spiller ”Los Moskitos”
Kl. 11.30 offentliggøres vinderne af børnedyrskuet
Kl. 12.30-13.00 spiller ”Los Moskitos”


Hele formiddagen vil der være salg af fadøl og pølser plus masser af gode tilbud. Kom og gør en god handel før – eller sammen med – din nabo!



Siden er oprettet 20.08.2008. Siden er opdateret 20.08.2008.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.