Søg Sitemap Tekstversion Læs op Udskriv Større tekst Mindre tekst A-Å
Illustration
Forside Om bibliotekerne Det sker Inspiration Vi tilbyder For børn For unge
Menu
Find materiale

Søg

Søg og reserver

 

Reila Frost

Reila billeder 2009 004 (3).jpg
Smukke engle og poetiske naturbilleder på Assens Bibliotek

I marts måned kan man på Assens Bibliotek se en lille maleriudstilling, med billeder i akryl, malet af Reila Frost fra Skalbjerg.

Mange af motiverne henter Reila Frost fra naturen, hvor hun lader sig inspirere af himmel og hav, gamle træer, solens spil i grene og blade men også af skønheden i et faldefærdigt hus eller en gammel dør. En tid malede hun smukke kvinder og fantasifulde alfer, men disse er i de senere år blevet erstattet af store og flotte engle. Portrætmaleri efter model er hun også gået i gang med, og det har resulteret i en række billeder af den yngste datter.

Reila Frost er kulturkoordinator i Assens Kommune og er en meget kreativ og produktiv person. Hun har altid tegnet og malet meget - i begyndelsen mest med akvarelfarver, men efter et kursus i Snejbjerg Galleri gik hun over til at male med akrylfarver. Siden 2005 har hun fået undervisning i Vissenbjerg hos Inge Bærentzen, som var drivkraften bag hendes første udstilling.

Udstillingen på Assens Bibliotek kan ses fra d. 2. til d. 28. marts i bibliotekets åbningstid.




Siden er oprettet 25.02.2009. Siden er opdateret 25.02.2009.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.