Søg Sitemap Tekstversion Læs op Udskriv Større tekst Mindre tekst A-Å
Illustration
Forside Om bibliotekerne Det sker Inspiration Vi tilbyder For børn For unge
Menu
Find materiale

Søg

Søg og reserver

 

Aggi Jensen i Vissenbjerg

Aggi Jensen
Hjertevarm aften med Aggi Jensen på Vissenbjerg Bibliotek

Torsdag d. 3. april havde Vissenbjerg Bibliotek for tredje gang fornøjelsen af at kunne byde velkommen til forfatteren Aggi Jensen, som vi efterhånden er på fornavn med.

Denne gang fortalte Aggi om sin tredje bog i trilogien om sit liv: Sensommeren. Endnu engang kunne man ikke undgå at blive smittet af Aggis livsmod og humor, som hun har bibeholdt på trods af et liv, der langt fra altid har været en dans på roser. Aggi fortalte om, hvordan hun efter at have mistet sin ægtefælle gennem mere end 40 år, fandt sin nye kærlighed Kaj. I første omgang var Kaj blot chauffør, når Aggi skulle ud at holde foredrag om sine bøger, men efterhånden charmerede han Aggi så meget med sit glade smil og smukke øjne, at hun – trods en vis nervøsitet – måtte overgive sig, og kaste sig ud i et nyt kærlighedsforhold.

Vi hørte blandt andet om, da Aggi ville købe en fin natkjole i et varehus, og hvordan den unge ekspedient undrende spurgte om det var til Aggi selv! Og om, hvordan den nye blomstrede - men også temmelig lave - sovesofa, der var indkøbt med Kaj i tankerne, måtte udskiftes med en mere fornuftig model efter, at Kaj & Aggi ikke rigtig mere kunne klare hver morgen at skulle: ”kravle langs gulvpanelerne og hive sig op ved varmerørene”!

Aggi kæmper – via sine foredrag om sit liv – for, at det bliver mere acceptabelt, at også ældre mennesker har et kærligheds- og sexliv. Og hun gør det ganske usentimentalt og med glimt i øjet!

Har du ikke allerede læst Aggi Jensens bøger, så skynd dig på AssensBibliotekerne og lån dem!



Siden er oprettet 13.05.2008. Siden er opdateret 13.05.2008.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.