Uldkredsen Vestfyn
Udstilling på Assens Bibliotek.
Uldkredsen Vestfyn kan den 29. maj 2010 fejre 25 års jubilæum. Det var en lille, men stærk og overlevelsesdygtig forening, der så dagens lys for 25 år siden. Foreningens formål er at fremme interessen for tekstile emner og virke til gensidig hjælp og inspiration, medlemmerne imellem. Igennem årene er områder som spinding, farvning, strikning, vævning, filtning, beklædningssyning og mange andre emner med tekstilt islæt blevet udforsket.
I forbindelse med jubilæet udstiller foreningen på Assens Bibliotek i hele april måned
Her vil man kunne se nogle af medlemmernes forskellige arbejder gennem årene. De 4 torsdage i måneden vil der være en håndarbejdende stand på udstillingen, mellem kl. 16 og 18. Her vil man bl.a. kunne se og høre noget om spinding, strikning m.m.
Foreningen er altid åben for nye medlemmer. Eneste krav er, at man ikke må tale dårligt om får!
Siden er oprettet 29.03.2010. Siden er opdateret 30.03.2010.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til
webredaktionen.