Søg Sitemap Tekstversion Læs op Udskriv Større tekst Mindre tekst A-Å
Illustration
Forside Om bibliotekerne Det sker Inspiration Vi tilbyder Ud på nettet For børn
Menu
Find materiale

Søg

Søg og reserver

 

Tom Waits

Orphans.jpg
Nyd Waits tredobbelte genialitet!

Orphans ; Brawlers, Bawlers & Bastards fra 2006 byder på 54 sange – heraf 30 nye – de resterende 24 hidtil svært opdrivelige. De nye numre er i flere tilfælde nogle, der er skrevet i forbindelse med tidligere udgivelser, men ikke på dét tidspunkt blev taget med. Da jeg første gang lyttede til Orphans var det derfor med et vist forbehold, for det kunne godt lyde som en lidt for ”nem” udgivelse med b-numre. Men heldigvis blev jeg positivt overrasket!

For det er virkelig godt! Waits går – endnu engang - fra vild til følsom og tilbage igen! Genre??? Blues, jazz, fusion… – kort sagt: Tom Waits helt egen blandende genre! Han formår at skabe musikalske universer, så det danner billeder i hovedet på én.

Orhans er delt op, så det er forskellige genrer, der findes på hver enkelt af de tre cd’er – og dét er altså en super go’ idé! På den måde kan man vælge at lytte til lige netop dén cd, der passer til ens aktuelle humør.

Brawlers er den umiddelbart lettest tilgængelige af de tre cd’er, hvor Waits leverer blues-boogie-rock'n'roll. Den er skøn at lytte til og et rigtig godt sted at begynde, hvis man er ny Waits-lytter.

Bawlers indeholder bittersøde ballader med afsæt i alt fra vuggeviser og valse til marchmusik og dvælende jazz. Pladen fremhæver virkelig Tom Waits som klassisk sangskriver, der mestrer mange forskellige genrer. Cd’en indeholder bl.a. en flerstemmig fuldemandsudgave af Goodnight Irene – dét er syret!

Bastards er en rigtig Waits-bastard og den mest eksperimenterende og skramlede af de tre cd’er. Det er nok ikke lige her, man skal begynde, hvis man ikke tidligere har lyttet til Waits. Det er eksperimenterende – det er teatralsk – det er skørt – det stritter i alle retninger i det Waitske univers!

Orphans er en fuldstændig fremragende trilogi, der både henvender sig til nye Waits-lyttere og inkarnerede fans. Tre cd’er er meget på én gang, men ikke for meget, hvis man er vild med Waits! Det er et overflødighedshorn, man kan vende tilbage til igen og igen!

Med Orphans er der tale om en ”one time only”-udgivelse. Det vil sige, at den kun blev udsendt i ét oplag på 5.000 eksemplarer i Danmark. Dit bibliotek var selvfølgelig hurtigt ude og fik fat i et par eksemplarer, så du har muligheden for at få en genial musikoplevelse!



Dorte Stistrup



Siden er oprettet 18.07.2008. Siden er opdateret 18.07.2008.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.

 
Fokus!
logo.jpg Assensbib.
"Åbent bibliotek"
i Haarby kl. 7-22
hver dag
fra d. 14. maj