6 ting om Alice i Eventyrland | AssensBibliotekerne

6 ting om Alice i Eventyrland

 Bord til teselskab
Photo: AssensBibliotekerne

...som du måske ikke vidste


 1. Det var ikke Lewis Carrol, der skrev den

Eller: jo, men hans rigtige navn var Charles Lutwidge Dodgson. Han var blandt andet også matematiker, fotograf og opfinder. Han døde i England i 1898 som 65-årig.

 

2. Alice eksisterede virkelig

Charles Dodgson (alias Lewis Carrol) var familieven med Alices familie. Ideen til historien opstod på en rotur med familiens børn, dvs. Alice, hendes storesøster Lorina og lillesøster Edith. Her fortalte Dodgson/Lewis historien til pigerne, og især Alice blev så vild med den, at hun bad ham skrive den ned.

 

3. I Danmark hed hun til at starte med slet ikke Alice

Den første danske oversættelse af bogen hed Maries Hændelser i Vidunderlandet. Senere blev det Alice, men det har både heddet Alice i Eventyrland, Alice i Æventyrland, Alice i Vidunderland og Alice i Undreland.

 

4. Dronning Victoria var fan

Så stor fan var hun, at hun foreslog Carroll, at hans næste bog burde dedikeres til hende. Som den loyale undersåt, han var, tog han naturligvis imod ideen med kyshånd. Hans næste bog var "An Elementary Treatise on Determinants, With Their Application to Simultaneous Linear Equations and Algebraic Equations". Man skal passe på med, hvad man ønsker.

 

5. En af de mest oversatte bøger

Alice i Eventyrland blev oversat til 125 sprog.

 

6. Den har givet navn til en neurologisk lidelse

Det er rigtigt. Der findes en lidelse, der hedder Alice in Wonderland-syndrome, hvor symptomerne hovedsageligt går på, at man hallucinererer størrelsesskift.

 

Lewis Carroll: Alice i Eventyrland & Gennem spejlet : og hvad Alice fandt der
Af Lewis Carroll (2015)
Alice i Eventyrland: Alice følger efter en talende kanin ned i det hun tror er dens hul. Men hun lander i et mærkeligt eventyrland, hvor alting er omvendt og hvor hun møder de særeste figurer
Lewis Carroll: Alice i Eventyrland (Ill. Robert Ingpen)
Af Lewis Carroll (2009)
Eventyr-/nonsensfortælling om Alice's forunderlige oplevelser under jorden og om de mærkelige væsener, hun møder her
Lewis Carroll: Alice i Eventyrland (Ved Leonora Christina Skov)
Af Lewis Carroll (2006)
Eventyr- og nonsensfortælling om Alice, der bl.a. er til te hos hattemageren og spiller kroket med dronningen i den eventyrlige verden, vi også kender som Vidunderland
Lewis Carroll: Alice i Undreland
Af Lewis Carroll (2000)
Eventyr- og nonsensfortælling om Alice, der bl.a. er til te hos hattemageren og spiller kroket med dronningen i den eventyrlige verden, vi også kender som Vidunderland

Lesley Sims: Alice i Eventyrland
Af Lesley Sims (2015)
Alice følger efter en kanin ned i et hul, og så befinder hun sig pludselig i Eventyrland, hvor alt kan ske

Emma Chichester Clark: Alice i Eventyrland
Billedbog. Historien om Alices drøm om Eventyrland hvor hun møder mange sære syn, figurer og dyr: Den hvide kanin, der har meget travlt, en hertuginde og hendes Filurikat, et teselskab og Hjerter Dronning. Drømmen ender i en underlig retssag, men Alice når at vågne lige i tide til eftermiddagsteen
David Chauvel: Alice i Eventyrland
Af David Chauvel (2010)
Tegneserie. Pigen Alice følger en dag efter en talende kanin ned i et hul i jorden. Nu befinder Alice sig pludselig i et eventyrland, hvor alt er muligt
Lewis Carroll, som skrev Alice i eventyrland, hed i virkeligheden Charles Dodgson, og dette er fortællingen om hans venskab med den virkelige Alice Liddell, og om hvordan hans bøger blev til. Bogen giver samtidig et indblik i overklassebørns liv i victoriatidens England, rigt illustreret med Dodgsons egne fotografier
Tim Burton, Linda Woolverton, Lewis Carroll, Dariusz Wolski, Tim Burton: Alice i Eventyrland
Alice er tæt på de tyve somre og skal forloves. Men den fantasifulde pige, der som lille drømte fantastiske ting om et eventyrland med de særeste væsner, vægrer sig og stikker af fra forlovelsesfesten og falder i et hul. Og igen befinder Alice sig i et eventyrland
James Bobin, Linda Woolverton, Stuart Dryburgh: Alice i Eventyrland - bag spejlet
Alice er blevet voksen og vender tilbage til Eventyrland for at hjælpe den gale hattemager. Sorgen over at have mistet sin familie driver hattemageren til vanvid og Alice er nødt til at stjæle kronosfæren og rejse tilbage i tiden og redde hans familie
Pigen Alice drømmer sig til et sært eventyrland, hvor hun møder de særeste væsener som for eksempel en fortravlet kanin, en omskiftelig Filurkat, en gal hattemager, som holder en kæmpe ikke-fødselsdagsfest samt spillekort-dronningen Hjerter Dame


Af: edina

Udgivet: Torsdag 3. maj 2018 • Opdateret: Mandag 27. april 2020