Synet af lys - Pia Tafdrup
Pia Tafdrups digtsamling fra sansekvinteten "De fem sanser"
Digtenes afvekslende indtryk skaber svingninger i mennesket selv, hvor forskellige grundstemninger efterlader et eksistentiel aftryk. Her trænger et overordnet spørgsmål sig på: for hvad er egentlig summen af et menneske? Når enkeltindividet bemærker en verden, der består ved sin følsomhed og orden, så bliver det selvsamme individ også i stand til at fornemme, og ikke mindst undres over en verden, som glimrer ved sin mangel på samme – og den kendsgerning alene udgør ikke mindst en stillingtagen til ens egen plads i verden.
Værksamlingen består af følgende: Smagen af stål (2014), Lugten af sne (2016), Synet af lys (2018), Lyden af skyer (2020) og Berøringen af hud (2022).
Synet af lys (2018)
Tredje bind i digtkvintetten beskæftiger sig med synssansen og vores virkelighedsopfattelse, men også menneskets egen formåen til at se bag om forholdene og tingene. Evnen til at se er evnen til at genkalde sig verdens foranderlighed; ikke bare som et tilbageskueende blik, der fremkalder erindringer, men ligeså meget et fremadrettet blik, der har rod i en moderne samtid fyldt med dynamiske begreber (som eksempelvis foranderlighed og livsstilsfilosofier).
Det lys, vi ser med det blotte øje, danner en indsigt og forståelsesramme for vores opfattelse af tilværelsen. I værkets indledende digt ’Fødselslys’ forklares lyset, som det må opfattes ved en barnefødsel: som en brat sansning af omgivelser jævnfør linjen ”lad der blive lys”. I digtet ’Tokyo by Night’ betragtes lyset ud fra vekslende farverytmer, reklameskilte og butiksfacader i et fjernt lands gader. Det er på én gang et blik, som sanser iboende kvaliteter ved genstandene, men samtidig ser et overvældende, farvemæssigt sansebombardement jævnfør linjen ”synet en smertebedøvende rus”. I digtet ’Ilden er mor til asken’ omsætter det menneskelige blik lyset til en destruktiv kraft, når det er afbildet som et inferno af ild jævnfør linjen ”Ilden er vågnet, nabohuset i lys lue”.
Synet og lyset er tillige forestillingen om gensidig påvirkning, når digtet ’Feng Shui’ bruger ideen om systematisk harmoni og balance til at forklare nogle af det moderne menneskes udfordringer:
”Velholdte huse i lysende farver, trimmede haver,
figentræer i tænksom vækst.
I mit synsfelt tager alting sig meget ordnet ud,
men byen, hvis huse skyggekaster sig ud over
klippeskrænten, rummer måske
en uoverskuelighed som mit liv.
Du læser om feng shui,
ikke bare om arkitekturens mulighed
for at skabe harmonisk samspil
mellem mennesker og deres omgivelser, men
frem for alt for at få styr på dit liv,
på ting, der hober sig op i dig
og helt konkret i dit hus,
hvor der nu knap er plads til dig
og slet ikke til mig.”
Synet i en moderne kontekst er ikke kun begrænset til det entydige blik. Det er også synet som en moderne adfærd ud fra markører som opfattelse, skøn og holdninger. Man kan forsøgsvis sige, at blikkets følsomhed tilrettelægger en udtryksform for menneskets indre og ydre beskaffenhed. Det indeværende blik må have øje for både menneskets og tingenes underliggende værdier og kvaliteter - og måske særligt det lys, som de nævnte relationer fremstår i.
Det bliver givetvis til et spørgsmål om, hvad der udgør tilværelsens meningsfuldhed for det moderne menneske, og hvorvidt det harmoniske anslag kan findes i et samfund, der gerne arbejder ud fra omskiftelige tendenser?
Skrevet af Lars Holm Andersen
Udgivet: Tirsdag 18. oktober 2022 • Opdateret: Fredag 28. oktober 2022