Colourbox
Arrangementer for voksne

Dramatisk læsekreds

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Glamsbjerg Bibliotek
Søndergade 3A,
5620 Glamsbjerg
Som noget nyt afholder AssensBibliotekerne en dramatisk læsekreds. Her kan man prøve kræfter med at læse et manuskript højt i fællesskab.

I foråret 2026 afprøver vi et nyt tiltag, hvor vi læser dramatik højt sammen. Du behøver ikke at have erfaring med dramatik – du skal bare være nysgerrig.

Vi læser teksten på stedet, så der er ingen forberedelse. Vi sidder sammen, finder stykket frem på vores telefon, tablet eller pc, og bibliotekaren fordeler rollerne. Derefter begynder vi at læse teksten højt. Der er ingen krav om skuespil, sjove stemmer eller andet – du skal blot have lyst til at deltage.

Bagefter taler vi om, hvad teksten handler om.

Vi mødes tre gange i løbet af foråret. Vi lægger ud med komedien Dage på toppen af dramatiker Jokum Rhode. Når vi har læst for hinanden, får vi besøg af Jokum Rhode, der vil fortælle om stykket, vi har læst og om det at skrive dramatik.

Planen for læsekredsen ser sådan ud:

  • 15. april kl. 18.30-21.00

    Vi mødes og læser sammen Dage på toppen af Jokum Rhode. Jokum er dramatiker og forfatter bag flere romaner, og han deltager i anden del af aftenen.

  • 29. april kl. 19.00-21.00

    Vi læser Holbergs 'Den stundesløse'. 

  • 6. maj kl. 19.00-21.00: 

    Vi læser et nyt stykke sammen. Der afsluttes med en kort evaluering af forløbet.

På grund af rettigheder skal deltagerne selv downloade og evt. printe teaterstykkerne. Det betyder, at vi læser fra egen mobil, tablet eller computer. Der kan være en smule forberedelse til hvert møde.

Tilmelding

Det er gratis at være med, men du skal tilmelde dig her på siden.

Landsdækkende projekt

Der er ikke tradition for at læse dramatik i Danmark, og det skal digitaliseringsprojektet Danmarks Dramatiske DNA under Det Kgl. Bibliotek ændre på. 

Den danske dramatik skal formidles, og et pilotprojekt med læsekredse på folkebibliotekerne er en del af indsatsen.