Tor Nørretranders
Foto: Andreas Bergmann
Arrangementer for voksne

Foredrag med Tor Nørretranders: Alderdomsoprør

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Assens Bibliotek
Willemoes' Plads 3,
5610 Assens
Udsigten - mødelokale på 1. sal
Tor Nørretranders, der er en af Danmarks mest kendte formidlere af naturvidenskab, kultur og filosofi, gæster Assens Bibliotek denne aften med afsæt i bogen ”Alderdomsoprør”.

I  Tor Nørretranders´ bog, ”Alderdomsoprør”, kommer han med en opfordring til gode gamle mennesker om at kæmpe for den verden, der gives videre til de næste generationer med al den visdom, der er erfaret gennem et langt liv. Han gør opmærksom på det potentiale for forandring, som den ældre del af befolkningen har.

Verden trænger til sindsro. Verden har brug for et alderdomsoprør. 

Snart vokser generationer frem, der ikke kan huske at der var fisk i havene, sne på vejene og vild mad i haverne. Derfor er det vigtigt med gode gamle mennesker, der har oplevet større mangfoldighed i naturen og mere fællesskab i samfundet, end der er tilbage i dag. Der er masser af mening i at bruge alderdommens overskud til at passe bedre på verden. Det giver sindsro. 

Gamle mennesker kan huske en gammel verden – med mere natur og mere venlighed end i dag. Gamle mennesker har en moralsk forpligtelse – at gøre oprør mod tab af mangfoldighed 

Alderdommen handler ikke kun om de gamle – men om den verden der lades tilbage. 

Tor Nørretranders er forfatter til en lang række bøger om alle mulige aspekter af, hvad det vil sige at være menneske.