George Orwell 1984
1984
Litteratur

Klassiker serveret: 1984 af George Orwell

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Aarup Bibliotek
Bredgade 73,
5560 Aarup
Velkommen til en spændende aften om frihed, sandhed og magt, når Claus og Edina åbner George Orwells 1984.

Alle er velkomne – både dig, der kender bogen indgående, og dig, der er nysgerrig på at stifte bekendtskab med denne ikoniske roman - en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige og tankevækkende bøger.

Romanen skildrer et dystopisk samfund, hvor staten overvåger borgerne konstant, kontrollerer sproget og manipulerer historien. 

Selvom bogen udkom i 1949, er dens temaer om overvågning, misinformation, propaganda og frihed stadig højaktuelle. Begreber som ”Store Broder” og ”tankepoliti” stammer herfra og bruges stadig i debatter om samfund og teknologi.

 

Denne aften ser vi nærmere på Orwells univers, bogens historiske baggrund og dens fortsatte relevans i en digital tidsalder. Hvorfor fortsætter 1984 med at fascinere læsere verden over? Og hvad kan romanen lære os om forholdet mellem magt, sandhed og frihed?