Fortællekufferterne flyver

Fortællekufferterne flyver er et samarbejde mellem AssensBibliotekerne og Museum Vestfyn, hvor børnehaver og 0. klasser inviteres til et spændende forløb med historiefortælling i hovedsædet.

OBS! Vi arbejder på det næste forløb - hold dig opdateret her på siden. Tilmelding åbner i marts. 

Med udgangspunkt i faktiske historiske fortællinger fra Vestfyn, fantasifortællinger, bøger og spændende ting fra museets gemmer, inviterer AssensBibliotekerne og Museum Vestfyn til en spændende omgang historiefortælling i flere afskygninger. Børnene inviteres med til at skabe fortællinger, og til sidst kommer vores fortælling ned i fortællesækken, og er klar til at blive fortalt til nye børn.  

Selve fortælleforløbet tager ca. 30 minutter. Børnenes egen fantasi inddrages. Der er også sat tid af til, at børnene kan røre ved tingene efterfølgende.  Forløbet giver børnene mulighed til at forstå forskellige typer af historier, få et indblik i hvad, der kan være en hjælp til at fortælle historier og forhåbentlig også inspiration til at fortælle historier. 

Hvordan tilmelder jeg min institution:  Tilmelding sker via mailen: skoletjeneste@museumvestfyn.dk

Ved tilmelding oplyses:  

  • Navn på institution
  • Vælg dato og tidspunkt for besøget (efter nedenstående skema)
  • Skriv hvilket bibliotek I ønsker at besøge denne dag
  • Vi bestræber os på at opfylde jeres ønsker
  • Kontaktperson fra børnehaven (navn, mail og telefonnummer)
  • Antal børn og voksne.