Computerspil

Lone anbefaler "Eriksholm" og 7 andre nye konsolspil

Lån dem på AssensBibliotekerne - så du kan se, om det er noget for dig

Af Lone

I min fritid anmelder jeg spil til forskellige konsoller, og her er 8 nyere titler, som jeg varmt kan anbefale.

Lige nu spiller vi rigtig meget Eriksholm derhjemme. Selvom det er et singleplayer-spil, er det superhyggeligt at spille sammen og lægge strategier undervejs. Det er et virkelig smukt stealth-adventurespil med en spændende historie. Du skal hjælpe den unge Hanna med at finde sin forsvundne bror og afdække, hvad der foregår i den fiktive by, Eriksholm. Du skal udforske byen, mens du undgår byens vagter. Det gælder om at snige sig lydløst rundt og gemme sig, når nogen nærmer sig. Ind imellem kan du bedøve vagterne med giftpile eller aflede deres opmærksomhed ved at kaste med sten – hvilket giver spillet en ekstra taktisk dimension.

Flere af titlerne fås til flere forskellige konsoller - så find dem på hjemmesiden eller spørg personalet.

Se også min anbefaling “Sjove samarbejdsspil”.