FynBus besøger Assens Bibliotek: Få hjælp til nyt rejsekort

Mandag den 11. maj kan man på Assens Bibliotek møde FynBus, der står klar til at hjælpe og guide i forhold til, hvordan man fremover kan rejse med rejsekort.

Af Rikke

Det fysiske rejsekort lukker den 28. maj, og i den forbindelse kommer FynBus forbi Assens Bibliotek. Det gør de mandag den 11. maj kl. 10-14, hvor de er at finde i foyeren på Kulturkajen.

Her står de klar med en informationsstand, hvor man kan komme forbi og høre om de kommende ændringer, samt få hjælp til at oprette et Basiskort og Rejsekort App.

Kig forbi til en snak og hjælp, hvis du gerne vil være sikker på at kunne rejse med fremover.