50 år med Fristadens sange | AssensBibliotekerne

Af: Steffen Kronborg
 

Da Christiania blev til i 1971, boede jeg i Odense, så mit bekendtskab med Fristaden begyndte først i september 1973, hvor jeg flyttede til København og kom til at bo lige i starten af Amager. Derfor kan jeg og Christiania kun fejre vores fælles 48 års jubilæum i år, hvor alle andre ellers fejrer Fristadens 50 års fødselsdag sidst i september. Men 48 år er trods alt et ganske pænt tidsrum, og jeg og Christiania har da også efterhånden en del fælles minder fra de knap 50 års bekendtskab.

Jeg har aldrig røget hash, så det er ikke fra den side, jeg kender Fristaden. Men jeg har da i tidens løb været til en række koncerter og andre arrangementer, en del julemarkeder, et antal udstillinger og nogle teaterforestillinger på Fristadens område, så jeg har et vist kendskab til Christianias skiftende attraktioner gennem tiderne, selv om jeg aldrig har boet der.

I de senere år er mine besøg på Christiania dog aftaget betydeligt i antal, for jeg synes, at der er en dårlig stemning flere steder i Fristaden - ikke mindst naturligvis i området omkring Pusher Street, hvor atmosfæren både er anspændt og ubehagelig. Der er der ikke meget ved at opholde sig. Til gengæld er naturen omkring Fristaden altid en fornøjelse at færdes i, og lige siden mit første besøg på Christiania har jeg syntes, det var en herlig tur at spadsere rundt om Stadsgraven langs med de indre og ydre bastioner. Her er der rart, og her er stemningen helt anderledes end inde på kaserneområdet. Jeg har i årenes løb både set isfuglen fiske i voldgraven, og jeg har talt op mod 50 rastende fiskehejrer på Kaninøen på én gang; uden for de indre bastioner er der altid noget at komme efter på Christiania.

Christiania-pladen
Men hvad med musikken fra Christiania, som jo ifølge sagens natur må være hovedemnet i forbindelse med min omtale af Fristadens 50 års fødselsdag i dette forum?
Fem år efter oprettelsen af Fristaden kæmpede Christiania konstant for livet mod diverse anslag fra politikere og lov-og-orden-forkæmpere, som ikke havde noget højere ønske end at se Christiania jævnet med jorden. Et led i denne kamp var udgivelsen af Christiania-pladen i 1976, hvor samtlige medvirkende musikere optrådte gratis for at støtte den gode sag. (At det efterfølgende viste sig, at Christiania mente, at Danmark havde mere brug for støtte, end Fristaden havde, og derfor oprettede fonden "Støt Danmark" for overskuddet, er en anden historie.

I 1976 var Fristaden endnu primært præget af begejstring og energi, og disse kvaliteter trænger stærkt og klart igennem på pladens 15 sange, som stort set alle holder et forbløffende højt kvalitetsniveau. Lige fra Bifrosts fejende flotte "Titusind folk" over C.V. Jørgensens sejt huggende "Ghetto Svend" til Kim Larsens nyklassiker "Det er en kold tid" og Røde Mors formidable satire "Nu ka´ det snart være nok" fremgår det tydeligt, at emnet og sammenhængen har fået det bedste frem hos de medvirkende sangskrivere og musikere, og trods enkelte svage eller ligegyldige numre er Christiania-pladen afgjort stadig værd at lytte til i dag.

Og så må man jo i øvrigt huske at nævne pladens glansnummer, "I kan ikke slå os ihjel", der er blevet en signatursang for Fristaden, ikke mindst på grund af omkvædets fine formuleringer: "I kan ikke slå os ihjel/ vi er en del af jer selv". Denne iagttagelse rækker langt ud over den konkrete Christiania-sammenhæng og kan bruges - og er blevet brugt - ved mange forskellige lejligheder, og sangen er da også fuldt berettiget havnet i Højskolesangbogen. Med venner som Det Internationale Sigøjnerkompagni (Annisette, Poul Dissing, Sebastian, m.fl.) stod Christiania godt rustet i kampen for eksistensen dengang i 1976, og Fristaden har da som bekendt også overlevet frem til i dag, 2021.

Bevar Christiania
Christiania-pladen fra 1976 er et lysende eksempel på, at lejlighedsmusik sagtens kan være god kunst, og pladen hævder sig flot blandt de mange tilsvarende udgivelser, der i tidens løb er lavet i forbindelse med en bestemt begivenhed, et jubilæum eller en politisk sag.

1976-pladen hævder sig også fornemt i forhold til de senere musikudgivelser med Fristaden som omdrejningspunkt. Der er flere af slagsen, mere eller mindre kendte og mere eller mindre professionelt udført, men der er især grund til at fremhæve cd´en "Bevar Christiania" fra 2004, som vel nærmest må betragtes som en pendant til 1976-pladen - et skulderklap og en solidaritetserklæring til Fristaden fra et bredt udsnit af den aktuelle danske musikverden.

Flere af navnene på den nye plade er ligefrem gengangere fra den tidligere udgivelse: Gnags, Kim Larsen og Savage Rose, og det er vel i sandhedens interesse også fra disse veteraner, de bedste bidrag til "Bevar Christiania" kommer (afhængigt af lytterens smag, naturligvis). Der er ikke mange fødte klassikere blandt pladens 15 numre, hvoraf mange især er kendetegnet ved lange udfadeninger, som ikke gør musikken bedre, men som snarere virker irriterende - i hvert fald på denne lytter.

Genindspilningen af "I kan ikke slå os ihjel" i en slags reggae-version er formentlig foretaget i tidens musikalske ånd; men versionen når ikke originaludgaven til sokkeholderne, selv om arrangementet naturligvis ikke kan slå den fremragende sang ihjel.

Hovednummeret på den nye støtteplade er i mine ører Kim Larsens "I og for sig", der som altid i forbindelse med Larsen både er iørefaldende og rummer stof til eftertanke: "I og for sig/ var det kun en leg/ en besættelse/ en drengestreg./ Men billedet det står der endnu/ i det blinkende blå/ La´ det stå". Også Frede Fups "De vilde blomster " er i al sin skæve fremførelse et ganske charmerende bekendtskab, ligesom Stig Møllers og Peter Ingemanns udgave af den gode gamle "Jeg ved hvor der findes en have så skøn" er det. Flemming Hjøllunds bud på en ny fællessang for Fristaden, "Slå et slag for Christiania", er til gengæld nok lidt for let i det til at kunne stå distancen som bud på en ny slagsang for Fristaden.

Herfra skal i anledning af fødselsdagen lyde et tillykke med de 50 år (og se nu snart at få ryddet op omkring Pusher Street!). Man kan f.eks. varme op til den officielle fødselsdag d. 26. september ved at lægge ører til den første og den bedste Christiania-plade gennem tiderne, den fra 1976. Her kan man stadig få et godt indtryk af den livsglæde og det gå-på-mod, der var med til at skyde Fristaden i gang i starten af de kolde 1970´ere.

Oprindeligt skrevet af Bibzoom.