Anni anbefaler bøger om store følelser | AssensBibliotekerne

Anni anbefaler bøger om store følelser

Grædende barn
Photo: Colourbox

Store følelser for de mindste


For et lille barn kan det være svært at sætte ord på, hvad der sker, når sommerfugle flakser rundt i maven eller en dundrende vrede kommer bragende. Både hos barnet selv og hos andre.

Her får du inspiration til gode billedbøger for de mindste om de store, små, skønne, skøre og skræmmende følelser. Fra vrede, tristhed og stolthed til generthed, frygt, glæde og jalousi.

Kender du et lille barn, har du sikkert erfaret, at selv små kroppe er fulde af følelser. 

Billedbøgerne omhandler følelser og letgenkendelige hverdagsdramaer, som det lille barn kan spejle sig i. Der er både bøger, der beskriver en enkelt følelse, mens andre præsenterer en bred vifte. Nogle af bøgerne henvender sig til børn helt ned i vuggestuealderen, mens andre er gode for det lille børnehavebarn i alderen 3-4 og opefter.  


Anbefalet af Anni Jensen, børnebibliotekar

 

Ina Victoria Haller, Lea Letén: Den lille bog om store følelser
Billedbog om børns følelser. Sammen med Pelle og Ronja oplever vi alt fra vrede til latter, mens de er til børnefødselsdag. Med introduktion og forslag til dialogisk læsning
Emneord: børn følelser
: Store følelser for de mindste : historier om at være vred, bange, modig, ked af det - og blive glad igen
(2023)
Willi er sur: Willi er sur, fordi han ikke må få sin gamle sut med i børnhave. Han hænger sutten på et suttetræ og bliver glad, da han møder en pige, der også afleverer sin sut
Nathalie Depoorter, Hélène Jorna: Små hjerter og store følelser
Hvordan føles vrede, glæde og kærlighed? Bogen giver en grundig gennemgang af følelser, der giver stof til mange samtaler. Oplagt til dialogisk læsning med 5-10-årige børn sammen med en voksen
Emneord: følelser
Erika Meza: Modig som en løve
Af Erika Meza (2023)
Pigens bedste ven er en stor modig løve. Løven hjælper pigen, når hun har brug for at være modig. En dag er det løven, der har brug for, at pigen er modig. Billedbog om at være modig og hjælpe hinanden for 3-6-årige
Hege Østmo-Sæter Olsnes: Rod og Bjørne leger med følelser : en faktabog
Rod og Bjørne lærer om de mange forskellige følelser. Bogen er velegnet til oplæsning for 3-5-årige
Ida Toldbod, Mette Popp-Madsen, Annette Carlsen (f. 1955): Følelser fra A til Å
Alfabetisk samtalebog, hvor du kan blive klogere på de mange forskellige følelser og karaktertræk, som findes i både børn og voksnes liv. For de 5-7-årige og deres voksne
Emneord: børn følelser
Ina Victoria Haller, Lea Letén: Mig og mine følelser
Fin og genkendelig papbog for de mindste om følelser og ansigtsudtryk. For børn fra ca. 1-3 år
Nanna Nesshöver, Eleanor Sommer: Vimmer bliver virkelig bange
Murmeldyret Vimmer bliver bange, da han pludselig ikke kan finde hjem. Heldigvis møder han sine dyrevenner, der viser ham, hvordan han kan dæmpe angsten. Billedbog med øvelser for 3-6-årige
Pauline Oud: Hvad føler du?
Af Pauline Oud (2022)
Hvordan er det at være fx bange, glad, ked af det eller misundelig? Billedbog om følelser, som bl.a. kan bruges til dialogisk læsning med børn i børnehavealderen
Emneord: følelser
Maria Nilsson Thore: Plop!
En nød lander i Oskars hue. Indeni er der et lille levende frø, som bliver hunderæd, da det ser Oskar. Oskar gør alt for at trøste frøet og langsomt spirer et venskab. Charmerende billedbog om at være bange og finde tryghed for 3-5-årige
Aurélie Chien Chow Chine: Jeg er ked af det
I dag kommer Sigurd op og skændes med sine venner, og bliver derfor ked af det, indtil han ved hjælp af en vejrtrækningsøvelse får jaget de sorte skyer indeni på flugt. For 4-6-årige, til brug i institutionen, såvel som hjemmet
:



Af: lrchr

Udgivet: Torsdag 12. oktober 2023 • Opdateret: Torsdag 12. oktober 2023