Byen læser | AssensBibliotekerne

Byen læser

Citat fra roman i stort format
Photo: AssensBibliotekerne

Kunsten i at læse er i høj grad kun­sten i at genopdage livet i bøger og forstå livet endnu bedre på grund af dem”. (Sagt af den franske forfatter André Maurois alias Émile Herzog).


 

 

Med projektet Byen læser ønsker AssensBibliotekerne at sætte fokus på lystlæsning i Assens By og man kommer til at møde digte og bogcitater på steder rundt om i Assens by, som man nok ikke forventer. Resten af 2022 udvider Assens Bibliotek sit rum til hele byen, så litteraturen udfolder sig i bybilledet og bliver mere nærværende i hverdagen. Man vil møde litteraturen mange steder: Digte og citater fra romaner fx på store bannere på den kommende Kulturkaj, ordspil i Arena Assens, månedens digt hos Schreiners Bog og Idé og meget mere. Det er en del af bibliotekernes dannelsesopga­ve at understøtte lysten til at læse og lære livet igennem.

 

Glæden ved litteraturen vil også blive vakt ved mange forskellige litteraturarrangementer, hvor deltagerne bl.a. vil holde picnic med litteratur, spise og drikke med Hemingway, lytte til højtlæsning i Ernst have og meget andet. Bliv overrasket og inspireret af arrangemen­ter om bøger og med forfatterne Ane Riel, Pia Tafdrup og Kim Leine.

 

Ved at deltage i forskellige aktiviteter, ved at dele egne læseoplevelser på forskellige måder, ved at møde litteraturen i hverdagen – også på uventede steder – får man sin læselyst stimuleret og nysgerrighed vakt af de enkelte litterære værker eller former. Læring og dannelse gennem læsning kan være drivkraft til udvikling for den enkelte og bidrage til øget trivsel.

 

Se aktiviteter og arrangementer i vores program

 

Vil du vide mere kontakt da projektledere Dorte Stistrup: dosti@assens.dk eller Edina Andreasen edina@assens.dk

 

Byen læser er for alle bogelskere - og for dig, der bare er nysgerrig!

 

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen

 

Tre gange logo



Af: edina

Udgivet: Onsdag 25. maj 2022 • Opdateret: Fredag 27. maj 2022