Forfatterstafet - Anne-Marie Vedsø Olesen | AssensBibliotekerne

Forfatterstafet - Anne-Marie Vedsø Olesen

forfatterportræt
Photo: Forfatterweb

Nummer to forfatter i efterårets forfatterstafet er Anne-Marie Vedsø Olesen


Anne-Marie Vedsø Olesen: Den nordiske mytologi, den er virkelig mærkelig

 

Anne-Maries Vedsø Olesens har en stor passion for opera og teater og en livslang interesse for kulturhistorie og myter.  Det kan mærkes i hendes romaner, ikke mindst i hendes nye og meget populære serie "Vølvens vej". "Vølvens vej" er en eventyrlig fortælling om den unge Vølve (spåkvinde) Snehild, som lever i jernalderens Danmark. På sin rejse fra ung kvinde til Vølve møder Snehild bl.a. forskellige figurer fra den nordiske mytologi.

Anne-Marie Vedsø Olesen siger selv sådan om sit arbejde med romanerne  "Vølvens vej – Snehild" og i "Vølvens vej – Misteltenen": "Nu kan jeg være en moderne skjald, der fylder ud og digter ind imellem de her fragmenterede udsagn, fordi der mangler så meget." 

En anden historisk serie Anne-Marie Vedsø Olsen har skrevet er serien "Dronninges dame". Denne dramatiske og farverige serie foregår i 1500-tallets Frankrig og det er en eventyrlig historie om den unge  kvinde Madeleine de Montdidier, der både forelsker sig i sin dronnings værste fjende, bliver gravid med hans barn, biver solgt som slave og ender med at blive uddannet som snigmorder. 

 

Hør mere om forfatterens arbejde og inspirationskilder i interviewet med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg.

 

Læs mere om Anne-Marie Vedsø Olesen på Forfatterweb (husk at du skal være logget ind med din bibliotekskode)

 

Bøger af Anne-Marie Vedsø Olesen

 

 

Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej - misteltenen
Serie: 
Andet bind i en storslået episk fortælling om den unge vølve-kvinde Snehild Gråulv og hendes rejse mod magtens tinde, runekraft og gudernes gunst i jernalderens Danmark. For læsere af stærke kvindeskildringer og historiske romaner med et mytisk tvist
Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej - Snehild : roman
Serie: 
Første bind i en episk fortælling fra jernalderen om den unge vølve-kvinde Snehild og hendes vej til indflydelse og gudernes gunst. For læsere af historiske romaner og stærke kvindeskildringer
Anne-Marie Vedsø Olesen: Lucie : roman
Fantasy. Lucie er et ca. 1000 år gammelt kannibalistisk vandvæsen. Sammen med den synske aktiespekulant Casper og den fugletalende religionshistoriker Martin, drager hun på pilgrimsfærd i Norge, hvor hun i sin tid kom fra
Anne-Marie Vedsø Olesen: Mordersken : roman
Serie: 
Madeleine Montdidier bliver uddannet som morderske ved sultanens hof i Konstantinopel, og hun bliver en vigtig brik i magtkampene først i Osmannerriget og senere i Frankrig. Vil hun få opfyldt sit største ønske om at blive genforenet med sin datter?
Emneord: historie mordere
Anne-Marie Vedsø Olesen: Bastarden
Serie: 
Madeleine de Montdidier er nået frem til kong Philip II's hof, men hun har mange fjender på grund af sin kærlighed til kongens halvbror Juan af Østrig. Hvem kan hun stole på?
Anne-Marie Vedsø Olesen: Salernos sol
I 1100-tallets Italien uddannes fortælleren til læge. Senere deltager han i det 2. korstog, hvor han bliver den franske dronnings elsker, med hvad dertil hører af lidenskaber og intriger
Anne-Marie Vedsø Olesen: Dronningens dame : roman
Serie: 
Madeleine er hofdame hos dronningemoderen Catherine af Medici, og da hun samtidig forelsker sig i hovedfjenden, lederen af huguenotterne Louis, bliver hendes loyalitet sat på prøve. Hvem kan og tør hun stole på?
Anne-Marie Vedsø Olesen: Glasborgen
Judith er sopran og skal synge hovedpartiet i den særprægede og karismatiske nye komponist Rolf Bergströms opera. Men det er blot overfladen, derunder er der gys og grønlig gru på bunden af vandet omkring borgen af glas på Holmen


Af: annsk

Udgivet: Fredag 23. september 2022 • Opdateret: Mandag 26. september 2022