Vil du gerne læse mere i 2023? | AssensBibliotekerne

Vil du gerne læse mere i 2023?

Dekorativt billede
Photo: AssensBibliotekerne

Så boost din læselyst med Læseudfordringen 2023


Fra 2023 skifter Bog-bingo navn til Læseudfordringen.

 

Hvorfor skifte navn?

Fordi vi gerne vil flytte fokus fra spil til læselyst, da Læseudfordringen handler om at inspirere vores læsere til gode og anderledes læseoplevelser.

 

Læseudfordringen er lige noget for dig, hvis du i det nye år gerne vil have inspiration og ideer til at:

  • læse noget nyt
  • læse noget mere
  • læse igen
  • læse noget andet

 

Hvordan foregår det?

Gå ind på vores hjemmeside og hent vores Læseudfodring med 12 kategorier. Udfordringen går ud på, at du i løbet af året skal læse en bog inden for hver af de 12 kategorier. Når du har læst en bog, skriver du titlen på bogen under den tilhørende kategori.

Du kan også hente Læseudfordringen på dit lokale bibliotek.

 

I løbet af 2023 vil vi på hjemmesiden og Facebook fokusere på de 12 forskellige kategorier og komme med forslag til, hvilke bøger du eventuelt kan læse inden for hver kategori.

Ligesom med Bogbingo vil der blive udtrukket en vinder af Læseudfordringen 2023, som vinder en dejlig stor bogpakke. Det sker i starten af 2024.

Og der vil også være ”godt-kæmpet”-præmier.

 

Bogbingo 2022

Du kan stadig nå at være med i Bogbingo 2022. Du skal bare have afleveret din udfyldte bingoplade på et af de 6 biblioteker i Assens kommune eller maile den til hcmor@assens.dk senest d. 20. januar 2023.

Husk at du både kan deltage med hele pladen (dvs. mindst 12 felter) eller færre felter i ”Godt-kæmpet”-konkurrencen.

Print bog-bingopladen 2022 her

Du skal være fyldt 16 år for at deltage.

 



Af: annsk

Udgivet: Onsdag 21. december 2022 • Opdateret: Fredag 31. marts 2023