Lån film til sommerferien | AssensBibliotekerne

Lån film til sommerferien

2 børn der ser en film
Photo: Colourbox

Se vores nyeste film for børn


Biblioteket har masser af materialer til en god lang sommerferie - både bøger, tegneserier, spil og film. 

Vi har købt en del nye film, som du kan se nedenfor.

Til de alleryngste kan jeg anbefale den hyggelige "Mor Muh vender hjem" og "Hej verden", som handler om dyr i naturen.

Til de lidt ældre kan jeg anbefale Disneys "Encanto" og "Asterix & Obelix i dragens rige".

Til de ældste kan jeg anbefale Disneys "Lightyear" og serien "Fantastiske skabninger", hvor vi lige har fået 3. del "Fantastiske skabninger - Dumbledores hemmeligheder".

 

David Yates, Steve Kloves, Joanne K. Rowling, George Richmond: Fantastiske skabninger - Dumbledores hemmeligheder
Serie: 
Flot og underholdende tredje film om troldmandsverdenens fantastiske skabninger. Grindelwalds popularitet vokser og Dumbledore må endnu engang bede Newt og hans venner om hjælp, for at hindre en regulær krig. For fans af eventyr og magiske væsner fra ca. 11 år
Angus MacLane, Angus MacLane: Lightyear
Hvem er dukken Buzz Lightyear fra Toy Story baseret på? Det får du svaret på i dette spektakulære rumeventyr. Animationsfilm for hele familien
Kyle Balda, Brian Lynch (f. 1973-06-21), Matthew Fogel: Minions - historien om Gru
Serie: 
Gru drømmer om at blive en rigtig skurk, så da han får mulighed for at blive en del af De 6 Slyngler, slår han straks til. Men han får snart brug for hjælp fra Minions, da alt selvfølgelig går helt helt. En animationsfilm for alle over 7 år, som holder af nuttede og gakkede fortællinger med fart over feltet
Emneord: ondskab skurke
Jared Bush, Byron Howard, Charise Castro Smith: Encanto
Familien Madrigal bor i et magisk hus i Columbias bjerge. Men én dag begynder huset at slå revner! Kan familien redde huset med deres magiske evner? Eller skal der noget andet en magi til? Eksempelvis en pige ved navn Mirabel. Animationsfilm for hele familien
Joel Crawford, Paul Fisher, Tommy Swerdlow, Tom Wheeler: Den bestøvlede kat og ønskestjernen
Verdens mest berømte, berygtede og sværdsvingende bestøvlede kat er tilbage i et nyt eventyr for hele familien. Denne gang tager Kat ud på en lang og farefuld rejse for at finde Ønskestjernen, der vil opfylde ens største ønske. Men måske ønsker Kat sig noget helt andet end han tror? Fra 7 år
Pierre Perifel, Etan Cohen: Bad guys - de er superbarske
Animationsfilm om den berygtede bande Bad Guys, der har stået bag mange kup. Da banden endelig fanges, laver en englegod rigmand en aftale med politiet om, at hvis han kan få Bad Guys til at lave ene gode gerninger, så skal de benådes. Det bliver startskuddet for en eventyrlig rejse for banden. For børn fra ca. 7 år og deres voksne
Philip Th. Pedersen, Thomas Scavenius, Pelle Møller, Sarita Christensen, Pelle Møller: Forsvundet til halloween
Petra forsvinder til Halloween - så nu er det op til pigens storebror Asger og hans veninde Esther, at finde Petra. Men hvad har nogle tyve og et gammelt mystisk hus med det hele at gøre? En ægte familiefilm tilsat en smule Halloween-uhygge som gør, at man skal være 7 år for at se den
Michael Asmussen, Søren Frellesen, Torvald Lervad, Mads Thomsen: Krummerne - det er svært at være 11 år
En skærmfri uge, en gammel hvid mand som heks og et par diamanttyve er nogle af ingredienserne i denne nye udgave af fortællingen om Krummerne. Familiefilm, hvor 0-99 årige kan være med
Frederik Meldal Nørgaard, Frederik Meldal Nørgaard, Martin Top: Robotbror
Dansk science fiction familiefilm. 12-årige Alberte ønsker sig brændende en avanceret personlig robot og heldigvis får hun en til sin fødselsdag. Albertes nye robot hedder Konrad, og han er alt, hvad Alberte har drømt om og mere til. Men kan man være bedste venner med en robot?
Greg Tiernan, Conrad Vernon, Dan Hernandez: Familien Addams 2
Den skrækkelige og uhyggelige familie Addams er tilbage igen, og nu er familiekvalitetstid i fokus. Sjov og underholdende animationsfilm til børn fra 7 år
Emneord: familien monstre
Josh Gordon, Will Speck, Javier Aguirresarobe, William Davies: Min ven, krokodillen
Josh og hans forældre flytter til New York, hvor Josh har svært ved at passe ind i sin nye skole. Men så opdager han, at deres nye hus har den syngende krokodille Lyle boende på loftet. En sjov og sangglad film for hele familen
Peter Arrhenius: Mor Muh vender hjem
Af Peter Arrhenius (2022)
Efter at en stork der har rejst vidt omkring besøger gården, får Mor Muh lyst til at opleve mere af verden. Men er græsset altid grønnere på den anden side? Animationsfilm, i serien om Mor Muh og Kragen, til mindre børn
Anders Morgenthaler, Mikael Wulff, Mikael Wulff, Pernille Bønløkke Toustrup: Mugge & hans mærkelige hjerne
Serie: 
Sommerferien er slut og Mugge skal i skole. Det bliver bare ikke helt, som Mugge havde forestillet sig, og hvad gør man så? Ja man laver sin egen skole for alle med mærkelige hjerner. Filmen er tilladt for alle, men henvender sig mest til børn fra 6 år
Alice Nellis, Richard Malatinský, Denisa Grimmová, Jan Bubeníček: Mus og ræv i den syvende himmel
Serie: 
Musen Vilja og ræven Hvidbug dør samtidigt og kommer i himlen. Sammen drager de ud på en eventyrlig færd for at se deres frygt i øjnene og finde Viljas far. Undervejs må det umage par lære at samarbejde, for både frygt og mod kommer i mange former. Skøn animeret film for alle fra ca. 7 år
Julien Fournet, Julien Fournet: Pil's eventyr
Pil er en forældreløs lille middelalderpige, der kommer ud på sit livs eventyr, da hun pludselig skal redde riget. Filmen frarådes børn under 7 år
Laura Wandel, Laura Wandel, Frédéric Noirhomme: Playground
Da 7-årige Nora oplever sin storebror blive mobbet på deres nye skole, gør hun alt hun kan for at hjælpe ham, men må indse, at de begge er efterladt til skolegårdens egne regler. Et fint og rørende drama om opvækst, mobning og barnets oversete perspektiv. For alle over 11 år
Mark Koetsier, Chris Bailey, Robert Minkoff, Ed Stone: Poter af stål
En kattelandsby har brug for hjælp, de har brug for en samurai. Det de får er den uduelige hund Hans. Kan Hans udvikle sig til en helt, så landsbyen har en chance? Animationsfilm for børn hvor humor krydres med action og et metalag der gør, at de voksne også vil slikke sig om munden. Fra 7 år
Mamoru Hosoda, Mamoru Hosoda: Belle
I virkeligheden er Suzu stille og genert, men i det virtuelle univers "U" er hun den flotte strålende Belle. Men ikke alle i universet er venlige, og snart møder Belle det grumme udyr. Filmen anbefales til alle over 7 år
Julia Cho, Sarah Streicher, Domee Shi, Domee Shi: Rød
Serie: 
I løbet af natten er Meilin blevet forvandlet til en stor rød panda, og hendes teenageliv ligger i ruiner. Men forvandlingen viser sig snart at have uventede fordele. En sød og sjov animationsfilm for alle over 7 år, som holder af Disneys og Pixars universer
Garth Jennings, Garth Jennings: Syng 2
Buster Moon og de andre musical-rødder, forsøger at sætte en musical op i en storby. Mon det lykkes for dem? Animationsfilm der kan nydes af hele familien
Jeff Fowler (f. 1978), Pat Casey, Josh Miller (f. 1978), Stephen Windon: Sonic the Hedgehog
Sonic, der er et blåt og MEGET hurtigt pindsvin, ankommer til Jorden hvor han forsøger at holde sig skjult. Men sådan kommer det ikke til at gå! En eventyrfilm som er en filmatisering af en meget populær spilfigur, til børn og de voksne, der husker de glade konsoldage fra deres barndom
Jordi Gasull, Javier Barreira, J. J. García Galocha: Mumier på udebane
I Ægypten findes der en hemmelig by, hvor der bor mumier og hvor man lever som i det gamle Ægypten! En række af hændelser sender en lille gruppe mumier på et spektakulært eventyr til nutidens London. Animationsfilm for de mindre børn (7-11) og deres forældre
Emneord: mumier tidsrejser
Guillaume Canet, Julien Hervé, Philippe Mechelen, Guillaume Canet, Julien Hervé, Philippe Mechelen, Guillaume Canet, André Chemetoff: Asterix & Obelix i dragens rige
Serie: 
I Kina er kejserinden i problemer. Hendes datter rejser til Gallien for at hente hjælp. Og snart er Asterix og Obelix på vej mod Kina. Men det er den romerske hær, anført af selve Julius Cæsar også. Live action-udgave af den populære tegneserie, for hele familien og masser af guf til de voksne
Anne-Lise Koehler, Eric Serre, Anne-Lise Koehler, Anne-Lise Koehler: Hej verden!
Serie: 
Hvordan bliver dyrene født? Og hvordan lever de i naturen? I denne skønne animationsfilm, som primært henvender sig til de mindre børn og deres forældre (og de større børn kan også sagtens være med), møder vi alt fra skildpadden til uglen, fra gedden til bæveren


Af: lrchr

Udgivet: Mandag 29. maj 2023 • Opdateret: Tirsdag 29. august 2023