Litterær sportssommer: Atletik | AssensBibliotekerne

Caspar Eric tænder den olympiske ild med en helt ny tekst om sit forhold til atletik, atleter og deres gudestatus til vores stafet Litterær sportssommer

Glostrup Bibliotek har valgt Caspar Eric til at skrive årets atletiktekst, på grund af Erics forhold til sporten på både godt og ondt. De store sportsbegivenheder giver os anledning til at kigge på vores måde at forgude de overmenneskelige atleter og deres kroppe. 
OL i Tokyo begyndte i fredags og på lørdag den 30. juli starter atletik-disciplinerne.

Nye tider, nye guder
Carl Lewis var den første
gud jeg fik
i gave af de ældre
på fritidshjemmet:
Den ranke torso
hans arme der bare
trak gennem luften
håndfladerne som knive
benenes monotone
banken mod gummiet
igen og igen
og uden at tabe
farten det mindste
i ræset mod stregen.
Vi øvede i gården
ovre på skolen
og selvfølgelig kunne min krops
haltende væsen
som en anden Hefaistos
aldrig vinde,
Så jeg begyndte at løbe langt
til idrætsdagene;
fandt en disciplin
der modtog det stædige
og trodsige i mig
lige indtil
at alle selvfølgelig
en dag kunne løbe langt.
Og så var det op
på tilskuerrækkerne
med mig og heppe
med mig og nørde
tider og rekorder
og vindforhold
mens kroppens maskiner
bankede derudaf
i kamp mod uret
i kamp mod sig selv
i kamp mod fysikken
og fysikkens grænser.
Sarah Ahmed har engang sagt
at det er godt at løbe
hovedet mod muren
om ikke andet
for at vi kan se
at murene findes.
Ligesom at vi nu
kan se at de grænser
altid har kaldt naturlige
blotter noget vi har aftalt
som regler i sport
og regler for kroppe;
At transkvinder udelukkes
fra løb og atletik
fordi deres hormonniveauer
er alt for høje.
Ligesom at Oscar Pistorius
i lang tid måtte kæmpe
for retten til at løbe
på sine cyborgben.
Men undskyld mig,
hvad fanden er forskellen
på det i forvejen unaturlige
ved atletens krop
i forhold til min
og så transkvindekroppen.
Det er begge kroppe
modtaget ved fødslen
det er begge kroppe
der er født til storhed.
Jeg vil have nye guder
jeg vil have nye idoler
direkte gennem skærmen
og ind under huden.
Tiden må sgu da være inde
er tiden ikke inde.
Er tiden ikke det
vi løber imod
og bruger til at baske os
igennem historien
og bruger til at vise
hvor langt vi er kommet;
en knytnæve på en skammel
et flag om en hals.
Der er ingen der ankommer
til startblokken alene
og ingen krop
der kun er naturens;
hvilket var lige præcis
hvad jeg elskede ved Carl Lewis:
at det overnaturlige
også var menneskets.
 
Caspar Eric, juli 2021
Fotograf: Klara Løkke

Oprindeligt skrevet af NTJ Glostrup Bibliotek

Du kan læse flere digte af Caspar Eric i disse bøger: