Nyt pointsystem på Filmstriben | AssensBibliotekerne

Nyt pointsystem på Filmstriben

Filmstriben
Photo: Filmstriben

Nyt system tilgodeser korte film


Fra tirsdag d. 1. juni indføres et nyt pointsystem for dine lån på Filmstriben.

Hvor du hidtil har kunnet se tre film om måneden, vil du fremover have 12 point til rådighed til at låne film for hver måned. Ændringen sker for at give dig større fleksibilitet i din brug af Filmstriben og for at tilgodese lån af kortere film.

 

Mellem 1 og 4 point

Fremover vil det fremgå af de enkelte film, hvor mange point de ”koster” at låne:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Det betyder at, hvis du fx ønsker at se korte animationsfilm, får du flere lån ud af den samme månedlige kvote af lån, end du hidtil har fået. Hvis du primært interesserer dig for spillefilm, vil du fortsat kunne låne tre film pr. måned.



Af: biosm

Udgivet: Onsdag 2. juni 2021 • Opdateret: Onsdag 2. juni 2021