Fra overraskelse til åndedrag - Jørgen anbefaler | AssensBibliotekerne

Fra overraskelse til åndedrag .

Hvordan i alverden kan en så utrolig god roman som norske Cecilie Engers ”Åndedrag” i den grad blive overset af danske medier? Godt nok er den udkommet på et knapt så kendt forlag, men alligevel er det da godt nok noget af en gåde! Denne roman var ved 1. gennemlæsning næsten ved helt at tage pusten fra mig. Da jeg læste den igen, var det med en større ro og en bekræftelse af, at denne historie er noget helt, helt særligt. Det er en historie om sorg og om ubevidst at forårsage sorg og smerte for andre og samtidig selv leve videre med den samme sorg og smerte. Det er sam-tidig også en fortælling om 3 kvinder og dermed forholdet mellem mødre og døtre og begreberne skyld og tilgivelse. Det kan lyde meget tungt, men sådan føles det bestemt ikke, for Cecilie Enger kan skrive, så du simpelthen bliver suget ind i fortællingen.

Den 61-årige anæstesilæge Carla Ruud har lovet en kollega at tage hans 26-årige niece Synne med som passager, da lægen skal køre på besøg hos sin gamle mor. Lægen ser fra bilen faderen tage afsked med niecen, inden de kører afsted på den sneklædte vej. Medpassageren viser sig imidler-tid at være både selvhøjtidelig og bedrevidende, samtidig med at hun næsten konstant stiller irri-terende og direkte personlige spørgsmål til Carla og hendes liv, bl.a. om årsagerne til Carlas skils-misse. Pludselig i et sving skrider bilen af vejen og styrter ned ad en skrænt og rammer både store sten og et fyrretræ. Synne bliver svært kvæstet i halsregionen, og selv om hun forsøger, kan Carla, trods sin lægelige baggrund, ikke redde hendes liv. Carla slipper med en grim flænge i den ene hånd. Det var en farlig og sne- og isglat vej, hvor der tidligere havde været dødsulykker. Carla havde kørt fornuftigt og var uden skyld i ulykken, som ingen bebrejdede hende. Alligevel giver Synnes død hende en underlig fornemmelse. Kørte hun egentlig godt nok? Var hun blevet irriteret og ukoncentreret lige inden ulykken? Siden hen dukker så den ene alvorstunge tanke op efter den anden: Hvordan skal hun reagere over for dels kollegaen på sygehuset, dels Synnes far og den øvrige familie? Hvordan med hendes egen familie? Vil der være tilgivelse fra andres sider og kan hun nogensinde tilgive sig selv? Carla tager orlov fra sygehuset og flytter tilbage til sit barndoms-hjem, som står tomt, fordi hendes 90-årige mor er kommet på plejehjem. Under orloven kan hun så starte på en gammel aftale: at skrive en bog om hendes faglige speciale – smerter og smerte-lindring. Men tanken om sorgen, som hun ubevidst har forvoldt andre, trænger sig hele tiden på, og hun mangler både trøst og omsorg. Men den gamle mor er alvorlig syg og har ikke meget over-skud, og den 31-årige datter, som altid har set sin mor som den stærke, prøver lidt tøvende af finde sin nye rolle i mor-datter forholdet. Hun er samtidig lige netop blevet meget forelsket, og det kræver naturligvis også sin opmærksomhed. Så hvordan kommer Carla videre med sit liv? Kan sorgen, skyldfølelsen og den indre smerte nogensinde forsvinde?

Det er et kæmpestort univers, som Cecilie Enger her har fat i, men hun skriver fantastisk og så inddragende, at du ubevidst næsten selv tænker dig ind i hoverpersonernes verden. Prøv bare at læse denne tilkendegivelse fra bogen: ”Det som er gjort, kan aldrig blive ugjort. Man tilgiver ikke, fordi alt er godt igen, man tilgiver fordi det aldrig bliver det.” Til sidst skal nævnes, at bogen også er særdeles velegnet til læsekredse. Det er ufattelig længe siden, at jeg har læst en så tankevæk-kende bog som denne, og jeg giver den helt uden tøven en stor, stor anbefaling.

Jørgen Kristensen

Bibliotekar ved AssensBibliotekerne