Pressreader - alt i én app | AssensBibliotekerne

Pressreader - alt i én app

Dekorativt billede
Photo: presse

Læs alverdens aviser og magasiner i sofaen eller på farten med Pressreaders app


I Pressreaders app får du adgang til over 7000 aviser og magasiner fra 100 lande og på 60 forskellige sprog.

Du kan læse aviser fra hele verden - bl.a. The Guardian, Los Angeles Times, Daily Mail, Libération, La Razón, Der Tagesspiegel og China Daily.

Hvis du er mere til magasiner, er der også nok at tage fat på. Du kan læse indenfor alle emner fx mode, teknologi, biler, hobby, have, håndarbejde, sundhed, outdoor, foto, kunst, politik, musik og sport.

Pressreaders app fås til Android, iOS (iPhone og iPad) samt Windows. Aviserne og magasinerne vises i det oprindelige udseende, og der er ingen begrænsninger for, hvor meget du kan læse. Der er op til 90 dages arkiv, og det er muligt at søge efter titel, land og emner.

 

Kom i gang med Pressreaders app

  • Download og åbn Pressreaders app
  • Vælg "Sign in"
  • Vælg "Libraries & Groups"
  • Under "Select Library or Group" søger du efter dit bibliotek
  • Log ind med dit bibliotekslogin (cpr.nr. og pinkode)
  • Der er nu adgang i 72 timer, hvorefter du skal logge ind igen

 

Oprindelig skrevet af Odense Centralbibliotek


Af: lrchr

Udgivet: Mandag 10. januar 2022 • Opdateret: Mandag 10. januar 2022