Dekorativt billede

 

Netbiblioteket

Du får adgang til vores netbaser ved at logge på med dit bibliotekslogin. Du skal være bosat i Assens Kommune og tilmeldt som låner på biblioteket for at få adgang. Er du ikke låner i forvejen, kan du oprette dig med NemID. Hvis du er under 18 år, kan dine forældre oprette dig via deres NemID.

 

Ebook Central Plus 

Få adgang til ca. 31.000 digitale fagbøger på engelsk. Bøgerne er typisk højst 5 år gamle og der er bøger om alle emner. Bemærk at biblioteket først køber bøgerne, når du gerne vil låne dem få der er typisk 1-2 dages leveringstid.

 

Faktalink 

Hvis du er i tvivl om, hvilket emne du vil skrive om, kan du starte på Faktalink. Faktalink har korte og overskuelige artikler om alverdens emner - også om emner, der endnu ikke er skrevet bøger om fx krigen i Ukraine. Alle artikler er opbygget ens og du finder altid gode kildehenvisninger nederst i artiklerne, som du kan bruge til videre søgning om dit emne.

 

Forfatterweb 

Forfatterweb er god til opgaveskrivning i dansk.  Basen indeholder ca. 1100 portrætter og temaartikler om perioder og genrer. Artiklerne i Forfatterweb er bygget op efter en fast struktur, som indeholder stof om forfatterens liv og værker samt en linksamling og en litteraturliste, hvorfra man kan bestille bøger, artikler og anmeldelser. 

 

Gale in Context – Science  

Amerikansk base med artikler på forskellige niveauer fra opslagsværker, fagtidsskrifter, aviser, film- og lydklip samt links til hjemmesider.

 


 

Se listen over vores andre netmedier

 

Gratis på nettet

Der findes mange gode kilder frit tilgængelige på nettet. Herunder får du et lille udvalg af links, som måske kan være relevante for dig:

 

Arkiv for Dansk Litteratur

Arkiv for Dansk Litteratur (ADL) er en samling af udvalgte dele af den ældre danske litteratur – fra middelalderen og frem til midt i det 20. århundrede. Her får man adgang både til teksterne og til introduktioner om størstedelen af forfatterne. ADL rummer p.t. værker af 78 forfattere.

 

Danmarkshistorien.dk 

Hjemmesiden fungerer både som et frit tilgængeligt online historieleksikon og en digital historiebog. Her kan du i øjeblikket finde lidt over 1160 leksikonartikler, ca. 1200 kilder samt et online kursus i danmarkshistorie med både tekst, film og quizzer. Dertil kommer 16 e-bøger, ca. 98 korte film, 160 lydklip, spil, quizzer, mytedrab, et interaktivt danmarkskort og en tidslinje.

 

Kvindekilder 

Kvindekilder fortæller om kvinders liv og kamp for ligestilling i Danmark gennem mere end 100 år. Alle artiklerne har masser af spændende links til originale historiske kilder.

 

Rødstrømpebevægelsen

Det Kongelige Biblioteks fagside om Rødstrømpebevægelsen. Indeholder baggrundsartikler, litteratur, musik og alt muligt andet relateret til Rødstrømpebevægelsen

 

Statistikbanken 

Adgang til rigtig meget statistik fra Danmarks Statistik. Du skal oprette en gratis bruger for at søge i basen.

 

 

Få hjælp på biblioteket

Hvis du har svært ved at finde materialer til din opgave, hjælper vi gerne. Du kan møde op i den betjente åbningstid på dit lokale bibliotek eller du kan sende en mail til dit lokale bibliotek.

Du er velkommen til at sidde med din bærbare på biblioteket og arbejde med din opgave. Vi har gratis WIFI, men hvis du har brug for at printe koster det 2 kr. pr. side.

 



Af: annsk

Udgivet: Onsdag 8. februar 2023 • Opdateret: Onsdag 21. juni 2023