Frisk feriegloserne op eller lær et nyt sprog med dit lånerkort

Skal du på ferie og vil gerne kunne bestille kaffe på italiensk, spørge om vej på spansk eller sige tak på græsk? Eller drømmer du om at lære et helt nyt sprog fra bunden? Med vores digitale tilbud Transparent Language Online kan du lære sprog helt gratis.

Af Rikke

Transparent Language Online giver adgang til mere end 110 sprog på forskellige niveauer. Her finder du både de klassiske feriesprog som engelsk, tysk, fransk og spansk samt en lang række andre sprog – fra afrikaans til zulu. Der kommer løbende nye sprog til. 

Kurserne indeholder øvelser i at lytte, læse, skrive og tale, og flere sprog tilbyder også særlige alfabetkurser, hvis sproget bruger et andet skriftsystem end det latinske alfabet. Der findes desuden børnevenlige KidSpeak-forløb på flere af de største sprog. 

Har du allerede lidt kendskab til et sprog, kan du tage en placeringstest og finde det niveau, der passer dig bedst. 

Sådan kommer du i gang

  1. Gå til Transparent Language Online via AssensBibliotekernes hjemmeside.
  2. Log ind med dit CPR-/lånernummer og din pinkode til biblioteket.
  3. Opret en brugerkonto ved at vælge "Tilmeld dig" og udfylde formularen. Bemærk, at brugernavnet skal være unikt.
  4. Vælg dit ønskede sprogkursus og begynd at lære.

Brug det på mobilen

Transparent Language Online findes også som app til telefon og tablet. Download appen i din foretrukne appbutik, og log ind med den konto, du har oprettet i tjenesten. 

Uanset om målet er at lære et par nyttige gloser inden sommerferien eller at kaste sig over et helt nyt sprog, giver Transparent Language Online dig mulighed for at lære i dit eget tempo – helt gratis med biblioteket.