Praktisk information

Giv gamle bøger nyt liv - kreative workshops

Lad dine gamle bøger genopstå som kunst i en række workshops på AssensBibliotekerne

Af Lone

Bøgernes næste liv - giv bøgerne et nyt kapitel!

Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med bøger, når de ikke længere bliver læst? På AssensBibliotekerne får de nu en helt ny chance – som kunst! Vi afholder en række workshops, hvor kasserede bøger forvandles til smukke kunstværker.

Borgere i Assens Kommune kunne i august måned aflevere deres kasserede bøger på den lokale genbrugsstation – og det blev til hele 2,5 tons bøger i alt. 

Projektet "Bøgernes næste liv" inviterer børn, unge og voksne til en række kreative workshops, hvor gamle bøger får nyt liv som smukke og fantasifulde kunstværker. Det handler om genbrug, kreativitet og fællesskab – og alle kan være med! Kom & fold, klip, mal og skab – og oplev, hvordan bøger kan blive til alt fra små kunstværker til større skulpturer.

Læs mere om de enkelte workshops herunder.

Projektet er støttet af Kulturregion Fyn under indsatsen "Visuel kultur".

Vi siger 1000 TAK for hjælpen til både Assens Forsyning og til de mange engagerede borgere, som har bidraget med deres gamle bøger, så de kan få nyt liv.

Kulturregion Fyn
Kulturregion Fyn
Kulturregion Fyn - Visuel Kultur
Kulturregion Fyn - Visuel Kultur
Assens Forsyning
Assens Forsyning