Forbedret søgefunktion på hjemmesiden
Søgefunktionen på hjemmesiden har fået en tiltrængt opdatering
Af Lone
Har du også indimellem været frustreret over søgefunktionen på vores hjemmeside?
Så har vi gode nyheder til dig: Den er nu blevet markant forbedret!
På AssensBibliotekernes hjemmeside fungerer søgningen nu langt bedre – både den almindelige og den avancerede søgning. Det har været ét af de højt prioriterede ønsker i forbindelse med opdatering af det landsdækkende hjemmesidesystem.
Så hvis du tidligere har opgivet at finde materialer via hjemmesiden, så kan du altså roligt prøve igen nu.
Og husk: Du er altid velkommen til at spørge personalet, hvis du har brug for hjælp😊