Læseudfordringen "Klassiker i ny forklædning" | AssensBibliotekerne

Læseudfordringen "Klassiker i ny forklædning"

Bogforsider til læseudfordringen
Photo: AssensBibliotekerne

Denne gang er temaet for Læseudfordringen ”En klassiker i ny forklædning”.


En del forfattere lade sig inspirere af litteraturhistoriens klassikere. Nogle gange er det kun som inspiration, andre gange er det næsten en gendigtning af værket. Og da klassikerne er klassikere, fordi de indeholder noget, som er alment gældende til alle tider, er det altid spændende at få sat en gammel klassiker ind i en mere nutidig ramme

De senere år har vi haft nyfortolkninger af værker skrevet af bl.a. Henrik Ibsen og William Shakespeare.

I serien ”Ibsen nor” er værket  ”Et dukkehjem” blevet til  ”Nora” af Merete Pryds Helle. ”Hedda Gabler” er blevet til ”Henrik” af Vigdis Hjorth og romanen ”Hilde” af Klas Ôstergren bygger på værkerne ”Fruen fra havet” og ”Bygmester Solness”.

I serien ”Shakespeare i et nyt årtusind” kan man finde en hel stribe af William Shakespeares værker i en ny fortolkning: Edward St. Aubyn ”Dunbar” (Kong Lear), Tracy Chevalier ”Den nye dreng” (Othello), Margaret Atwood ”Hekseyngel” (Stormen), Jeanette Winterson ”Tidens kløft” (Vintereventyret), Anne Tyler ”Eddikepigen” (Trold kan tæmmes), Howard Jacobsen ”Mit navn er Shylock” (Købmanden i Venedig) og Jo Nesbø ”Macbeth” (Macbeth).

 

Se mere om Læseudfordringen på vores hjemmeside, hvor du også kan printe udfodringen ud.



Af: biosm

Udgivet: Mandag 20. november 2023 • Opdateret: Mandag 20. november 2023