Lone anbefaler naturbøger for hele familien | AssensBibliotekerne

Lone anbefaler naturbøger for hele familien

Børn med blomster
Photo: Colourbox

Tag på oplevelser i naturen sammen med din familie


NaturbingoDet er både sjovt og sundt at gå på opdagelse i naturen sammen

Jeg har samlet en række bøger, som kan inspirere til gode oplevelser i naturen. Der er både bøger om aktiviteter, du kan lave i naturen og bøger med facts om planter og dyr.

Læs også min anmeldelse af de to billedbøger om Ida og Skipper, der sammen tager på oplevelser i naturen. På AssensBibliotekernes Facebook-side er der lige nu 10 bøger med Ida & Skipper på højkant - til og med søndag d. 21/4.

Tag din familie eller venner med på sjove oplevelser i naturen med AssensBibliotekernes Natur-Bingo. Se om I kan finde en sommerfugl, nogle dyrespor, en fjer og flere andre ting. På bingoarket er vist 12 ting, og I krydser af, efterhånden som I finder tingene. Hent et bingoark på dit lokale bibliotek fra d. 1. maj.

I kan også gå på jagt efter 20 forårstegn i naturen.


Rigtig god fornøjelse :-)

Lone Rahbek Christensen, børnebibliotekar

 

Maria Bøgh: Naturkrea for børn : året rundt
Af Maria Bøgh (2024)
Over 50 opskrifter på ting man kan lave af naturmaterialer hele året rundt sammen med børn fra 3 år. Børn fra ca. 8 år vil kunne lave kreationerne på egen hånd
Kaie Eaton: 101 tip til en tur i naturen
Af Kaie Eaton (2023)
Sjov og inspirerende aktivitetsbog, der byder på forslag til kreative, legende og lærerige udfoldelser i det fri. Kan selvlæses fra omkring 9 år, men er oplagt til alle børnefamilier, samt til voksne, der planlægger aktiviteter for børn
Ginny Yurich: 1000 timer i det fri : sluk skærmen, tænd for legen
Af Ginny Yurich (2023)
Lav et insekthotel, byg en snekage eller gå på sommerfuglejagt. Få ideer til udendørslege, aktiviteter og kreative projekter for hele familien - året rundt. Selvlæsning fra 10 år, men mest til voksne med børn fra ca. 3-12 år
Eva-Lena Larsson, Kennert Danielsson: Året rundt med Peddersen og Findus : gå på opdagelse i naturen
En hyggelig og finurlig bog fuld af gode ideer, lækre opskrifter og små historier om de to venner Peddersen og Findus. Til oplæsning for ca. 6-10-årige, kan læses selv fra ca. 11 år
Laura Knowles: Ven med naturen
Af Laura Knowles (2022)
Aktiviteter, lege og inspiration til at komme i kontakt med naturen. Til højtlæsning sammen med en voksen fra 5 år og selvlæsning for 8-12-årige
Jonas Gylling Greve: Ud med ungerne - året rundt
Lok ungerne op af sofaen og ud i det fri med denne aktivitetsbog, der er fyldt med gode idéer til simple ting, I kan lave sammen som familie i naturen
Emilie Aastrup: Kom med ud i naturen
Af Emilie Aastrup (2021)
Drømmer du om at bygge dit eget shelter, farve med planter eller vil du bare gerne lære mere om skovens dyr og træer? Her kan naturentusiaster fra 5-10 år inspireres til at udforske, lege og lære udendørs. Kan selvlæses fra omkring 8 år
Sebastian Klein, Anders Kofoed: Naturen kalder : 100 opskrifter på dyreoplevelser
Kom helt tæt på den danske natur med disse 100 tips og tricks fra de erfarne naturnørder Sebastian Klein og Anders Kofoed. En bog med naturoplevelser for hele familien med børn fra ca. 5-15 år
Katie Taylor: På eventyr i naturen
Af Katie Taylor (2021)
Inspiration til dine eventyr ude i naturen. Fagbogen er fuld af sjove idéer til aktiviteter og oplevelser i naturen og med spændende fakta om blandt andet frøer, træer og skyerne på himlen. For nysgerrige og kreative børn på 5-7 år og deres voksne
Joanna Rzezak: 1001 fra en tue
Serie: 
Af Joanna Rzezak (2020)
Flot og informativ billedfagbog fyldt med detaljer om myrer og andre af skovens vidundere. Velegnet til højtlæsning fra ca. 4 år
Ole Laursen (f. 1965-11-10): Min naturbog : 50 ting du skal prøve i naturen før du fylder 12
Inspirationsbog, hvor man kan føre log over 50 naturoplevelser. Opdelt i kapitlerne; "Oplev magi", "På opdagelse", "Vær modig", "Find skatte", "På jagt" og "Spis naturen". Med aktivitetsforslag
Pia Deges: Børnenes naturhobbybog : farvestrålende og kreative ideer til børn
Af Pia Deges (2019)
Hobbybog med idéer til at lave kreative ting af forskellige naturmaterialer som fx muslingeskaller, blade, grene, nødder, blomster og sten
Jannie Schjødt Kold: Vi vil ud! : 50 sjove ideer til dig og dine venner i naturen
Inspirationsbog med ideer til 50 aktiviteter i naturen for både små og store. Idéerne er både inddelt i sværhedsgrader, men også i typer af natur
Bärbel Oftring, Anne Ebert: Her i naturen : en billedordbog : en fortælling om naturen
Billedbog. Tag med ud i naturen og se, hvad der gemmer sig af dyr og planter - på engen, under jorden, i skoven, bjergene og ved havet
Emneord: dyr naturen planter
Kristina Digman: Floras puslerier : med blade, kogler, sten og andet fra naturen
Af Kristina Digman (2016)
Poetisk bog om Flora der bruger blade, kogler, frø og skaller fra naturen til at lave forskellige dyr, blomster, kort, små landskaber, fantasivæsner og meget mere
Mick Manning: På opdagelse i naturen
Af Mick Manning (2015)
Gode ideer til, hvordan man kan bruge naturen, bl.a. om at kigge efter dyrespor, finde stjernebilleder på nattehimlen, lytte efter fuglefløjt, og lære de forskellige skyformationer at kende
Tilia Rand-Bell: Jeg ser på - små insekter
Af Tilia Rand-Bell (2023)
En farverig og hyggelig flapbog om insekter, for nysgerrige 3-5-årige. Lær om myrernes dronning, sommerfuglens livsproces og meget mere
Emneord: insekter naturen
Veronika Lang: Hvad kribler der?
Af Veronika Lang (2023)
Lær nogle af vores almindeligste insekter og småkryb at kende, i denne lille praktiske naturguide. Billedfagbog for børn fra 4 år og deres voksne
Bärbel Oftring, Christine Henkel, Maria Mähler: Kig og snak om liv i skoven
Serie: 
Følg årets gang i skoven, hvor mange af de danske dyre- og plantearter har hjemme. For naturinteresserede børn fra 5-10 år
: Livet i skoven - hvem bor her?
(2019)
Billedbog, der blandt andet fortæller om begrebet skov, om skovens dyreliv, skoven som forrådskammer og årstiderne. Med forslag til aktiviteter
Bärbel Oftring, Christine Henkel, Maria Mähler: Her i skoven : en billedordbog : en fortælling om naturen
Billedbog. Tag med i skoven og se, hvad der gemmer sig af dyr og planter året rundt
Jamie Ambrose: Skoven
Af Jamie Ambrose (2018)
Om hvilke typer skove der findes, hvilke dyr og planter der lever i skoven, hvilke farer der kan opstå, f.eks. farlige dyr og skovbrande, og meget andet


Af: lrchr

Udgivet: Onsdag 17. april 2024 • Opdateret: Onsdag 17. april 2024