Læs løs på GO!
Husk at der er gratis adgang til årets ORLA-nominerede bøger på eReolen GO
Af Lone
Er du vild med sjove, spændende eller magiske historier? Så er der godt nyt!
Lige nu kan du læse og lytte til mange af årets nominerede bøger til Orlaprisen på eReolen GO! helt uden ventetid. En række af bøgerne er nemlig blevet frikøbt, så endnu flere kan nå at opleve dem, før der skal stemmes om årets bedste ORLA-bøger.
Måske finder du din nye yndlingsbog? Måske vil du læse alle de nominerede? Eller måske vil du være klar til at stemme, når afstemningen til Orlaprisen 2026 åbner den 1. oktober.
Sådan kommer du i gang
👉 Gå ind på eReolen GO! - via app eller hjemmeside
👉 Find de ORLA-nominerede bøger
👉 Læs eller lyt helt gratis
👉 Fortæl dine venner om dine favoritter
De frikøbte bøger kan læses og lyttes resten af året. Så skynd dig ind på GO og find din næste store læseoplevelse!
Rigtig god læselyst!
Hvad er Orlaprisen?Orlaprisen er Danmarks store børnebogspris, hvor børn selv er med til at nominere og stemme på deres favoritbøger. I år skal der kåres vindere i fem kategorier, og prisuddelingen finder sted den 20. november på DOKK1 i Aarhus. Se de nominerede til ORLA-prisen 2026 |