For børn

Mere om: "Tegneserier ER læsning!"

Sensommeren står i tegneseriens tegn, når “Alle ord tæller” og landets biblioteker skyder en kæmpe tegneseriekampagne i gang. Kampagnen kører i hele september.

Af biblioteket

Formålet med kampagnen

Vi ønsker at sætte fokus på tegneserier og tage snakken om, hvad rigtig læsning er. Samtidig får vi mulighed for at formidle alle de fede materialer, vi har på hylderne, og få endnu flere børn og deres voksne til at blive nysgerrige på tegneserier.

 

En del af “Alle ord tæller”

DR, centralbibliotekerne og en række samarbejdspartnere er gået sammen om projektet “Alle ord tæller” med det klare mål at undersøge, hvordan man kan styrke læselysten og fremme læsekulturen blandt børn i alderen 1-14 år. I løbet af de kommende tre år vil projektet sætte fokus på børnene og lade dem udforske og definere, hvad læsning betyder for dem. Herigennem håber projektet på at udvide læsebegrebet og sætte læsningen mere fri. 

 

Mere info om “Tegneserier ER læsning”

Kampagnen sker i samarbejde med bl.a. DR, som i samme periode lancerer Ultra elsker tegneserier. 

Læsesporet kan bibliotekarer og fagpersoner finde formidlingsmateriale og tegneserieforløb, læse børnenes tegneserieanbefalinger, få inspiration til udstillinger og meget andet.

Centralbibliotekerne har indkøbt ekstra tegneserier - bl.a. ud fra anbefalinger fra et børnepanel på 266 børn fra hele landet.

Dr.dk har et kampagnesite med links til undervisningsmaterialer.

Projektet er støttet af TrygFonden og produceret i samarbejde med DR, Syddansk Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter, Center for Undervisningsmidler, Enact:Lab og Centralbibliotekerne.