Lone anbefaler børnebøger om angst
Pigen Belle er 12 år, og hun har opbygget et hemmeligt prepperlager. Men hvordan skal man kunne forhindre ulykker og katastrofer, når man skal på lejrtur med klassen?
Af Lone
Pigen Belle går i 6. klasse, og hun er meget præget af sine tanker om alle mulige katastrofer, der kan ske - som fx krige, oversvømmelser og pandemier. Hendes forældre er skilt, og hun bor sammen med sin mor og sin storesøster. Hun har lavet et hemmeligt prepping-lager i kælderen, så familien kan være bedre rustet til at overleve forskellige katastrofer. Da hun får at vide, at hun skal på lejrskole med klassen, bliver hun skræmt over alle de ting, der kan gå galt på sådan en tur, og hun gør alt, hvad hun kan for ikke at komme med.
Det er en virkelig fin og hjertevarm bog om en ung piges hverdag med skole, familie og venner. Den giver samtidig et godt indblik i, hvor meget angst og katastrofetanker kan fylde i et ungt menneskes liv.
Anbefalet af
Lone Rahbek Christensen, børnebibliotekar