Anbefalinger for voksne

Jørgen anbefaler "Den fremmede kvinde”

Bibliotekar Jørgen har helt styr på, hvad han skal læse denne sommer. Der er krimi på menuen, og endda med et dansk twist.

Af Rikke

Jeg er lige startet på en spansk krimi af Lorenzo Silva, der hedder "Den fremmede kvinde". Vi er i en by på den spanske østkyst udenfor Valencia. Her er en kvinde er fundet død på en nudiststrand, og to politifolk skal forsøge at opklare mordet. Det viser sig hurtigt, at næsten intet er, hvad det giver sig ud for, og vores hovedpersoner må navigere i en lukket verden, hvor penge, politik, turisme og løgne og rygter dominerer. En dansk kvinde er på sin egen måde central i mysteriet.

Jeg glæder mig til at læse videre. Skal du være den næste til at læse bogen?